Spring til indhold

… skal vi være villige til at ændre på vores vaner, vores mønstre og den relation vi har til os selv og andre, for den eneste, der kan skabe ændringerne, er os selv.

Jeg arbejder med intuitionen som center. Du vil blive passet nænsomt på og tilpas udfordret.

Vi vil sammen lyse på det, der er gemt væk i mørket, og som kan være ubehageligt at se på og tale om.

Hvad er coaching?

Coaching er en metode til at klarlægge de mønstre, strategier, udfordringer og forhindringer, der gør at vi ikke kommer i mål med de ønsker og drømme, vi har. Det er en metode, som med stor effektivitet kan hjælpe mennesker til at bryde negative tanke -og handlemønstre, vende forhindringer og udfordringer til styrker. Finde nye veje til at nå vores ønskede mål og finde, eller styrke troen på, at vi allerede besidder alle redskaber, vi har brug for.

Coaching har fokus på nuet og fremtiden frem for fortiden. Fortiden kan vi lære af, den skal blot ikke definere, hvem vi er i dag og kan blive i fremtiden. Samtalerne vil altid være baseret på empati, gensidig tillid og kommunikation. En ligeværdige og motiverende samtale med fokus på tanker, følelser og adfærd, som kan støtte dig til, at nå dit mål.

Coaching er en metode, som med stor effektivitet kan hjælpe mennesker til at bryde negative tanke -og handlemønstre, vende forhindringer og udfordringer til styrker.

Alle mennesker er lige meget værd og alle mennesker har krav på at blive mødt lige der, hvor de er, med respekt for den, de er, og den historie, de bærer med sig. Vi har alle sammen en historie, men det betyder ikke, at vi er vores historie. Den har formet os til dem, vi er i dag, og den indeholder enorme mængder af læring, hvis blot vi finder modet til at se på den, tage de dele af den, vi kan bruge, og lade resten være. Det er nemlig historie.

I terapien tager vi sammen udgangspunkt i din virkelighed og det, der fylder for dig. Vi ser på, hvilke ressourcer du har til rådighed, hvilke du kan have glemt, du har, og hvordan du igen kan tage dem i brug. Vi ser på dine mønstre og strategier. Både dem, der fungerer rigtig godt, men også på dem, som det er på tide at tage afsked med.

Jeg arbejder ud fra devisen om, at vi alle kan det, vi sætter os for. Nogle gange har vi blot brug for nogen til at stillede de rigtige spørgsmål, se tingene i et andet lys og hjælpe os kærligt på vej. Hos mig vil du altid blive mødt fordomsfrit og med en oprigtig nysgerrighed på den, du er.

Vi kan ikke ændre på vores omgivelser og de mennesker, der er i dem. Vi kan ændre på os selv og vores måde at være i verden på, for al forandring starter indefra og når vi forandrer os og vores væren, har omgivelserne tendens til at følge med.

Mindfulness har rødder i buddhismen, i yoga og meditations traditioner. I årtusinder er det blevet anvendt som middel til at reducere psykologisk lidelse og fremme positive kvaliteter såsom øget opmærksomhed, indsigt, accept og medfølelse. Det hjælper dig til at sænke tempoet, komme i kontakt med dig selv, og blive bedre til at mærke, hvad du har brug for. 

Mindfullness kan bruges som en daglig praksis til dig, der har mistet fornemmelsen af dig selv, dig, der ønsker at være mere nærværende i din relation med andre, eller blot som en måde at tune ind på din egen tilstand.

Jeg tilbyder coaching
og livsstilstjek…

På følgende lokationer:

I Hadsten
I Nørhalne nord for Aalborg
Hjemme hos dig

Coaching kan også være:

Vi mødes og går i tur i naturen
Online